Hjem
Hjem

Klubbens vedtægter

  • 1 Formål

Randers billardklub af 1958 har til formål at fremme det sportslige billardspil og kammeratlig samvær.

  • 2 Hjemsted

Klubbens hjemsted er DK-8920 Randers.

  • 3. Tilknytning

Klubben er tilknyttet DDBU og DIF. Klubben er underkastet disses unioners vedtægter og bestemmelser, såvel i administrative samt sportslige samarbejde, som med hensyn til medlemsforhold så vidt det til enhver tid er indeholdt i unionens vedtægter.

  • 4. Indmeldelse/udmeldelse

Som medlem kan optages enhver, der har interesse i foreningens formål. Indmeldelse i klubben kan ske ved henvendelse til et medlem af bestyrelsen, eller en af bestyrelsen bemyndiget person. Ved indmeldelse betales det indskud, som til enhver tid er gældende.

Udmeldelse af klubben skal ske skriftligt til et bestyrelsesmedlem, og har gyldighed fra udløbet af indeværende kontingentperiode

  • 5. Ledelse

Klubben tegnes af formand og kasserer. Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. De 5 vælges af generalforsamlingen og består af:

- Formand

- Turneringsleder

- Ungdomsleder

som er på valg på lige år og endvidere:

- Kasserer

- Næstformand/sekretær

som er på valg på ulige år. Desuden vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år.

Bestyrelsesmøder afholdes efter behov eller hvis mindst 3 bestyrelsesmedlemmer fremsætter ønske herom. Møderne indkaldes af formanden. Bestyrelsen kan om nødvendigt nedsætte et udvalg i eller udenfor bestyrelsen til løsning af særlige opgaver.

Formanden eller næstformanden er selvskrevne delegerede ved unionens repræsentantskabsmøder. Herudover udpeger bestyrelsen de øvrige delegerede blandt de aktive medlemmer i eller udenfor bestyrelsen.

  • 6. Generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og afholdes hvert år i april måned. Den indkaldes skriftligt sammen med indkaldelse af forslag ved opslag i klubbens lokaler, ved opslag på Facebook og ved fremsendelse af mail til klubbens medlemmer.

Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde flg. punkter:

1. Valg af dirigent

2. Beretning af klubbens virksomhed i det forløbne år.

a. Formandens beretning

b. Turneringslederens beretning

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og kontingentfastsættelse

4. Behandling af indkomne forslag

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

6. Valg af revisor og revisorsuppleanter

7. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives skriftligt til bestyrelsen senest 7 dage før afholdelse af generalforsamlingen. Indkomne forslag sættes op i klubbens lokaler.

Alle beslutninger, vedtægtsændringer undtaget, træffes på basis af simpelt flertal af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Ved stemmelighed er forslaget forkastet. Vedtægtsændringer kan kun gennemføres ved 2/3 majoritet af samtlige stemmeberettigede medlemmer. Kan der opnås 2/3 majoritet af de fremmødte medlemmer men ikke 2/3 majoritet af de stemmeberettigede medlemmer, indkaldes der til en ny ekstraordinær generalforsamling tidligst 14 dage senere. Ved denne ekstraordinære generalforsamling kræves 3/4 majoritet af de fremmødte medlemmer for at gennemføre vedtægtsændringen. Stemmeberettigede medlemmer er alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance, med undtagelse af passive støttemedlemmer.

Alle valg til tillidsposter gælder 2 år. Personvalg afgøres ved skriftlig afstemning, ligesom skriftlig afstemning skal tages til følge.

Under eventuelt kan intet besluttes.

  • 7. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes efter bestyrelsens skøn, eller såfremt 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig anmodning herom. Ekstraordinær generalforsamling skal finde sted 14 dage efter at anmodningen er kommet til bestyrelsens kendskab. Bekendtgørelse af ekstraordinær generalforsamling skal ske skriftligt med mindst 8 dages varsel, ved udsendelse af meddelelse til medlemmerne, med tydelig angivelse af dagsordenens punkter.

  • 8. Kontingent

Medlemskontingent, der kan bestå af et fast og eller et variabelt kontingent, fastsættes på generalforsamlingen. Der er mulighed for forskellige satser til henholdsvis – senior – junior – pensionister – samt passive medlemmer, men alle satser fastsættes på generalforsamlingen. Bestyrelsen er berettiget til at bevilge midlertidig nedsat kontingent.

  • 9. Regnskab og revision

På generalforsamlingen vælges 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

Disse er på valg skiftevis hvert andet år. Regnskabsåret løber fra den 1/1 til 31/12. Revisoren foretager kritisk gennemgang af årsregnskabet og fremsætter eventuelle kritiske bemærkninger på generalforsamlingen. Revisoren kan derudover til enhver tid kræve regnskabet til gennemgang.

  • 10. Æresmedlemmer

Efter indstilling fra bestyrelsen kan generalforsamlingen udnævne æresmedlemmer. Status som æresmedlem er livsvarigt og medfører kontingentfrihed. Til æresmedlem kan udnævnes enhver, som har ydet en særlig fortjenstfuld indsats for Randers Billard Klub af 1958 eller for dansk billardsport i øvrigt.

  • 11 Karantæne

Udviser et medlem en adfærd, som er groft forstyrrende for spillets udøvelse, eller andre medlemmers trivsel, til skade for Randers Billard Klub af 1958`s omdømme udadtil, eller i det hele taget stridende mod klubbens ordensreglement, kan bestyrelsen idømme det pågældende medlem en karantæne af kortere eller længere varighed, dog kun til førstkommende generalforsamling, som under hensyntagen til sagens karakter afgør, om karantænen skal forlænges. Medlemmet har ret til at komme på generalforsamlingen for at forsvare sig.

  • 12 Opløsning af klubben

Opløsning af Randers Billard Klub af 1958, kan kun gennemføres ved en generalforsamlingsbeslutning – ordinær eller ekstraordinær -, og forudsætter at mindst 1/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og mindst 2/3 af de afgivne stemmer afgives for forslaget. Såfremt en generalforsamling ikke er beslutningsdygtig i disse henseender, indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling. Den således indkaldte generalforsamling kan opløse klubben, uden hensyn til de fremmødtes antal, såfremt 2/3 af de afgivne stemmer er for en opløsning.

I tilfælde af opløsning, tilfalder eventuelle midler DDBU.

Randers billard klub 1958

Hobrovej 134

8920 Randers NV

Tlf: +45 86429564

©2023 Randers Billard Klub Sponsoreret af KMdesign